Et pillepas er en medicinattest, der skal medbringes, hvis man rejser til en række europæiske lande og skal have medicin med, som indeholder euforiserende stoffer.
Formålet med ”pillepasset” er at etablere en ordning, der gør det let for rejsende at dokumentere deres ret til at medbringe lægemidler med euforiserende stoffer på rejser.
Pillepasordningen gælder for følgende lande: Belgien, Bulgarien, Cypern, Danmark, Finland, Frankrig, Estland, Grækenland, Holland, Island, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.
Attesten udstedes med gyldighed i højst 30 dage, er gratis og fås på apotekerne.
Du kan også bestille et pillepas over internettet ved at klikke her.
En attest må kun omfatte ét lægemiddel.